Bøger / skønlitteratur / roman

En jægersoldats ultimative kærlighed : kærlighedsroman


Beskrivelse


Tina er kun 17 år og meget forelsket, da hun gifter sig med jægersoldaten Peter. Han drikker for meget og er både jaloux og voldelig, så lykken varer ikke længe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2004

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 24. nov. 2004

Linda E. Lund har efterhånden skrevet en del romaner, som alle på en eller anden måde handler om vold i familien og andre dramatiske begivenheder, og som der står på titelbladet "er baseret på autentiske begivenheder". Undertitlen til denne er kærlighedsroman, og i starten er det da også den store kærlighed mellem Tina, datter af byens praktiserende læge, og Peter, som er søn af byens borgmester. Peter er jægersoldat og tillige medlem af den lille bys motorcykelklub. Tina bliver gravid, de 2 bliver gift og alt er tilsyneladende godt. Men det viser sig, at Peter er en sygelig jaloux psykopat, ligeså charmerende han kan være, lige så ubehøvlet og voldelig kan han også være. Efterhånden bliver det for meget for Tina, hun vil skilles og er overbevist om, at hun vil få forældremyndigheden over datteren, men pga. borgmesterens indblanding får Peter tilkendt barnet. Tina formår at komme på fode igen, men Peter forfølger hende og slår hende ihjel. Der er megen dramatik i historien, og nogle usandsynligt utiltalende familiemedlemmer - især Tinas mor og søster, sprogligt halter romanen sine steder, og desværre synes jeg ikke rigtig forfatteren får gjort personer og handlinger særlig plausible og interessante.