Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

En efterårsdag i byen


Beskrivelse


Billedbog. Tag på opdagelse i alle billederne en efterårsdag i byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2012

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 14. aug. 2012

En myldrebog for de 2-4-årige om årstider og denne gang omhandlende efteråret. En solid papbog i stort format med en hyggelig efterårs blæsedag på forsiden og eksempler på bylivssituationer på bagsiden. Til en hygge læsestund for de yngste.

Livet myldrer videre i den lille by, vi tidligere har besøgt i En vinterdag i byen, 2004, og En forårsdag i byen, 2005. Sjovt at kikke på alle de små tableauer, som udspiller sig gennem byen. Nogle af husene er skåret over, så vi kan kigge ind, så vi både kan se efterårets gang ude som inde. Der er græskarkonkurrence, lygteoptog, byfest og drageopsætning i blæsevejr. Illustrationerne er tegnet i en fin sort streg i glade, varme farver. En bog til mange timers opdagelse. Bogen er af tysk oprindelse, hvilket ikke nødvendigvis kan ses af billederne.

Af andre myldrebilledbøger i samme stil og emne kan nævnes Kig og find 1001 ting i byen, 2010, og Kom og kig i byen : myldrebog for tingfindere, 2009.

Fin fortsættelse i forfatterens serie om årstiderne til de yngste læsere udi myldrebilledbøger.