Kærlighedsdigte har mange læseres bevågenhed, ikke mindst når de søgende kredser om kærlighedens forskellige udtryk.

Christian Dorph har udgivet digte og kriminalromaner. Nu kommer denne samling på 9 digte. Omslaget forestiller en stiliseret skov. Åbningsdigtet går netop på skoven, der er mørk og ugennemtrængelig, og hvor vi møder en kvinde med tændstikker i en lysning. Hun viser sig at være én blandt mange andre kvinder på digterens vej. I digtet ender vi igen i skoven med at køre et dyr ned. Efter åbningsdigtet, der fortæller en del om at fare vild i skoven, i livet og i kærligheden, er samlingens næste 8 digte mere episodiske bortset fra sidste digt, "Read my lips", der opsummerer et liv. Flere digte har episodiske titler som "Et mørke", "En fest", som næsten minder om en prosatekst, "En drøm". Emnemæssig kredser digtene om kærligheden, lysten, kroppen. Men også døden er nærværende. I "En drøm" er polerne moderens dødsleje og tanken på et erotisk møde på et hotelværelse. Digtet "Ekliptika" foregår rundt om en kvindes rekonvalescens efter en operation. Nogle digte er ordrige, andre mere knappe: "fuck belønningssystemet/ i hjernen/ hvad er vigtigt/ hvad betyder noget/ vis mig din røde/ mund vis/ mig din skulder...".

Man kan se samlingen som et mandligt modstykke til Amalie Smiths I civil, 2012. Man genfinder samme kredsen om kærligheden og kropsligheden, der kan rumme en sygdom.

Det er spændende og til tider foruroligende digte, som man kan bruge tid på at trænge ind i.