Bøger / skønlitteratur / roman

En drøm af en bog


Beskrivelse


Surrealistiske tekster om eventyreren Hawks oplevelser som globetrotter i tid og rum.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2006

Hvad kendetegner bl.a. en høg? Den flyver, hvor der er højt til loftet med instinkt og sans for detaljen og uden menneskelig konformitet. Det samme gør T.S. Høeg i ord i sin nye bog med prosatekster, hvor han som sit alias Hawk er i frit fald på barokke, bizarre, skøre, humoristiske og indimellem uhyggelige eventyr i et univers, der i tekstens første par linjer måske ligner noget man kender, men som de næste få ord gør til et drømmeagtigt surrealistisk sted at være. Her er stålbørste-spanking af en islandsk pige, og sammen med kæresten XX parterer han både lig og dyrker sex til et dyrskue. Hawk "clubber" den i flimrende natklubber og skumle gyder. Hawk hænger ud med Bret Easton Ellis og Carl Lewis og møder "en overskægget oberst fra FN's fredsbevarende styrker". I Tibet lokker "seks skumle rastafari'er" ham med til et bankkup. Der er herlig poesi og ordspil fx "det bøllede politi kommer støvsusende hen over sletten." Surrealistiske steder, hvor det også er velgørende at være, fordi man via de meget anderledes surrealistiske synsvinkler ofte ser virkeligheden på en ny måde. T.S. Høeg kender jeg mest som højtråbende saxofon-truttende performancekunstner, der sommetider i ordvalg og sprogtone positivt minder mig om Dan Turèll. Senest skrev han i 2003 det digre værk Samtid. Tag med Hawk på eventyr og få udfordret din virkelighedssans. Sjovt, læseværdigt og lærerigt.


Jyllands-posten

d. 28. okt. 2006

af

af

Erik Svendsen

d. 28. okt. 2006


Standart

Årg. 21, nr. 1 (2007)

af

af

Thomas Thomsen

Årg. 21, nr. 1 (2007)



Informationer og udgaver