En dag i Hector Hansens liv

Ikke en særlig spændende dag. H. ligger i sengen med influenza, 38,4 og klistermund. Hans hjemmegående mor pyldrer, men ind imellem døser H., og så forvandles han til H. H. Dette er H.s andetjeg, som skyder skoleinspektøren under et oprør, som er missionær i Afrika, som er hos faderen på alderdomshjem og som sejler på en indisk flod mellem børnelig. H. H. er samfundets ondesamvittighed, som kommer langt omkring i en kalejdoskopisk række af små indslag i den kedelige influenza-histoxie. Reuters mening hermed må være at få sagt nogle sandheder om verden idag, men demange spredte indslag hindrer en dybdeboring i emnerne. Børnelig er ikke morsomme, den sarkastiske tone kan forvirre ungerne, er det skægt det her, for så er det ikke sjovt nok, eller er det alvor,for så er det ikke alvorligt nok. Klaus Albrectsens tegninger rummer måske forklaringen, for han ejer evnen til at være satirisk, det fænger, når han tegner, men Reuters talent er ikke så stortendnu. Det er også meget sværereat gøre det efter i en bog. Eksperimentet er ikke lykkedes fuldtud. H. afviser til sidst H. H. og nægter at lukke ham ind, efter en forklaring om at fantasien ikkemå tage overhånd, forstår man, at sygdommen har kulmineret. Reuters sprog er stadig nyt og skægt, replikkerne er også gode, så et par eks. til Reuter-fans i 6.-7. klasse kan vel forsvares.

Læs hele vurderingen

Ramt af influenza må vesterbro-drengen Hector tilbringe en dag i sengen. Det bliver en rejse i fantasiens/erkendelsens verden, hvor hans alter ego: H. H. i visioner og feberdrømme udfører det,Hector ikke magter i dagligdagen: protest mod forældrene, indførelse af virkeligt demokrati på skolen og at sætte sig op mod de hvides overgreb mod u-landenes befolkning. Hector er i densmertefulde alder, hvor man endnu ikke er sløvet overfor verdens uretfærdighed og lidelser, og hvor man endnu ikke har lært at bøje sig for overmagten, og han lider ved sine oplevelser. Til sidstbliver han ét med H. H. og i en symbolsk scene erkender han, at det koster dyrt ikke at bøje sig for uretten. Da hans forældre imidlertid tilkalder en psykiater, giver Hector op. Fremtid: hanbliver et sløvt forbrugermenneske som så mange andre. Bogen er et spring fra de lige-ud-ad-landevejen fortalte bøger om Vanløse-drengene. Forf.s politiske engagement træder tydeligere frem, uden athan peger på løsningsmuligheder.Det er besk samfundskritik, hvor fantasien bliver brugt i virkelighedens tjeneste. En morsom og alvorlig bog som er sværere at forstå end Reuters andre bøger.Behagelig stor sats. Klaus Albrectsens tegninger uddyber fint bogen. Fra ca. 12 år. - Hvor er det godt, at der er dukket et så stort talent som Reuter op!.

Læs hele vurderingen