Frank D. har været ansat i efterretningstjenesten, er nu i politiet og har stadig vagtsomheden siddende i rygmarven. Men det hele er ved at falme lidt for ham; han er 55, trods alt tilfreds isit dagligliv i bofællesskabet og med sin jazzinteresse, da han møder Tove, 44-årig gift dansk-amerikaner, hjemme på ferie. Det var under efterforskning, at Frank finder hende, der bliver enkortvarig, men dybtgående passion og samtidig tilskyndelsen til større livsændringer. Motiver og toneart har flere lighedspunkter med Uge 38 fra 1985, vi møder skyldbegrebet, og her er strejfvisbitre udfald mod selvtilfredsheden og uviljen mod forandring, som skulle karakterisere danskere; de lever som kustoder for 1000 års historie, og Franks slutønske er at være i stand til at tage tilToves Amerika, der er højere til loftet. I en lidt vel tynd thriller-forklædning fungerer historien som anskueliggørelse af den midaldrende mands livsanfægtelser og hans afmagt og vrede oversamfundets stadig løsere rammer.Den uigenkaldelige løsning som i Uge 38 forkastes dog, og tilværelsens udfordringer tages op, for "døden ændrer jo intet". Bent William Rasmussen er stadig enblændende skribent, personerne står levende og formår at gå klart igennem mønsteret af lidt konstruerede hændelser. Det er en rigtig god dansk roman.