En by af lys

Dette 4. bind i Katrineholmsuiten starter i begyndelsen af 1970erne med at Ann-Marie kommer hjem til barndomsbyen på Eskilstuna-egnen efter næsten et halvt liv i Porto. Ægtefællen Hasse bor stadig dernede og passer sit chefjob, men hun skal hjem og sælge faderens hus, og samtidig se til den 17-årige datter, der har boet i huset i en periode. Datteren er imidlertid forsvundet, og Ann-Marie beslutter at se tiden an, til de mødes. Husets - og de logerendes - trøsteløse ørkesløshed smitter hende hurtigt, i en grad så hun endda optager sin ungdoms beskæftigelse som petit-journalist ved det lokale dagblad. Efter tre måneder henter hun så sin højgravide datter på et indesneet badehotel langt mod nord, men da er det tydeligvis blevet for sent til igen at forlade Sverige. Et par år senere kommer Hasse i stedet "hjem". Romanen skildrer i et forrygende godt skrevet og veloversat sprog disse to år. Men den er trist og depressiv i sin beskrivelse af et ensomt liv for hovedpersonen, der er midt i halvtredserne. Der er tale om et fotografisk optryk af billigbogen fra 1996 med samme udstyr og små typer. Seriens første bind Hekseringene kom i 3. udgave for to år siden (02/43) Bind 2 Springkilden og bind 3 Englehuset er begge genudgivet inden for det seneste år.

Læs hele vurderingen

Nu foreligger fjerde bind i serien, som begyndte med Hekseringene (1974), og det kan læses selvstændigt men vinder naturligvis ved at blive sat ind i en større sammenhæng. Synsvinklen liggerdenne gang hos Ann Marie, der vender hjem til sin barndomsby for at sælge fædrenehjemmet. Huset er saneringsmodent, men grunden er værdifuld. Den midaldrende AM tager sit liv op til revision ogdykker ned'i barndoms- og ungdomsminder. Hun har længe levet i Portugal og finder det svenske samfund koldt og hårdt. Hendes problematiske datter er forsvundet, og det fremgår, at denne aldrigforvandt omplantningen fra Syden til Sverige. En stor del af bogen består af tilbageblik, hvor faderen, alkoholiker og opfinder, spiller en stor rolle. Der er en resigneret tone over bogen, men,som titlen siger, har AM alligevel et vist psykisk overskud. Romanen har fine sproglige og stilistiske kvaliteter, men som de tre forudgående bind bliver den næppe noget tilløbsstykke.

Læs hele vurderingen