Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Emil og Mette - og Mette


Beskrivelse


Emil er vild med Mette H, men hun kommer sammen med Ulrik fra 3. Han bliver kæreste med Mette L og er ked af det. Hvad gør han?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2003

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 9. maj 2003

Endnu engang et par vellykkede bøger i serien Mini zoom. De er i den mellemste sværhedsgrad med to prikker. Trods det er de meget lette at læse. Det skyldes selvfølgelig det lave lix-tal, men andre faktorer spiller i høj grad også ind. Sproget er flydende, handlingen er meget vedkommende og morsom for målgruppen. Der er en god pointe og illustrationerne er understøttende for teksten samtidig med at de er sjove og har detaljer, der sætter gang i læserens fantasi. Emil og Mette - og Mette handler om at være kærester. Emil kommer ved en misforståelse til at komme sammen med Mette L, og det piner ham. Han er nemlig forelsket i Mette H, men hun kommer sammen med store Ulrik fra 3. Han har ondt i hjertet og samvittigheden, men der viser sig en løsning til sidst. I Tyven i Adams hus skal Adams storesøster Fie passe Adam og Emil, da Adams mor skal i byen. Fie får strenge ordrer om ikke at få besøg mens hun er barnepige. Hun får gennet de to små i seng men gør dem bange ved at læse en gyserhistorie for dem. De kan derfor ikke sove, og derved får de afsløret Fie, der trodser mors ordre. Forsideillustration og bagsidetekst svarer fint til indholdet.