Elleve dage i november

Charlotte Strandgaard har i sit forfatterskab kredset om sociale og menneskelige problemer i vores samfund. Det gør hun også i denne roman, hvis udgangspunkt er en midaldrende kvindes livskrise. Det er tunge problemer, der bakses med, og november har farvet både sprog og indhold. Stemningen er grå og lidt forfrossen, men fortællingen folder sig ud og giver gode person- og miljøskildringer. Romanen vil blive efterspurgt af lånere til social-realistiske og psykologiske kvindeskildringer. Den 51-årige Lene bliver indhentet af sit livs undertrykte følelser. Hun har haft for travlt med at være velfungerende karrierekvinde og enlig mor, som altid har måttet sætte hensynet til andre før sig selv. Nu brager ensomhed og eksistentiel angst og smerte ind over hende, så hun havner i et ustyrligt pillemisbrug, der fører til indlæggelse. I romanens slutning er der håb forude: Personernes skjulte ressourcer, deres solidaritet, venskab og kærlighed ser ud til at kunne løse problemerne. Romanen er blevet til som internet-projekt, hvor læsernes forslag efterhånden er blevet indarbejdet i forløbet. Seneste voksenroman fra Strandgaard er Vedrørende Heidi (1991) Sidste år kom fagbogen Gråhårede børn (1996).

Læs hele vurderingen