Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ella på gågaden


Beskrivelse


Ella foreslår pigerne i bandet "Eight Ears", at de skal spille på gågaden for at tjene penge til is. Det er pigerne med på. Det går også fint, indtil to betjente dukker op.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2019

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 8. apr. 2019

5. og 6. bog i serien om musikglade Ella og hendes band "Eight Ears". For 7-8-årige.

I "Ellas kamp" har både Ella og Karla skrevet et nyt nummer til bandet. Ella har skrevet en rap, og Karla har skrevet en sang. Da Ellas tekst nyder mest anerkendelse, bliver de to piger uvenner og ender med at rive, slå og kradse hinanden. Hvordan skal der nu være plads til dem begge i bandet? Ella frygter at blive smidt ud, men hun vil kæmpe for at beholde pladsen. I "Ella på gågaden" bliver Ella inspireret af en gademusikant, som hun hører spille på gågaden. Måske "Eight Ears" også kan tjene lidt lommepenge ved at optræde på gaden? De andre piger er med på idéen, men bedst som de har fået godt gang i instrumenterne, dukker to politibetjente op. Bøgerne har lix 8 og illustrationer på alle opslag.

Et par fine letlæsningsbøger, der både vil tale til læsere med musikerdrømme, og børn, der elsker at læse om venindeproblemer. Bøgerne henvender sig til sikre begynderlæsere fra slut 1. klasse eller start 2. klasse, som kan afkode ikke-lydrette ord, men som stadig har glæde af billedstøtte.

Hvis man kan lide at læse om musik og veninder, er det oplagt at læse de fire forrige titler i serien om Ella - se 1. bog: Ella og bandetHjertestop. Fra 3. klasse kan læsere fortsætte med serien "The Oh My Godz" - se HjertestopHvis man kan lide at læse om musik og veninder, er det oplagt at læse de fire forrige titler i serien om Ella - se 1. bog: Ella og bandet. Fra 3. klasse kan læsere fortsætte med serien "The Oh My Godz" - se .