Bøger / faglitteratur / interviews

Elitesportens virkelighed : ti udøvere og otte forskere om livet i og uden for arenaen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Både praktikere og teoretikere kommer til orde i denne aktuelle og interessante antologi om elitesport i Danmark. 10 sportsfolk, fx guldpigerne Camilla Andersen og Anette Hoffmann, badminton-helten fra bl.a. OL 1996 Poul-Erik Høyer, svømmeren Mette Jakobsen og længdespringeren Renata Pytelewska Nielsen bliver i bogen interviewet om deres liv som elitesportsfolk, og om deres syn på elitesportens vilkår af filosoffen Steen Brock, der også er bogens redaktør. Sportsfolkenes input suppleres af 8 forskeres indlæg. Og sportsfolkene har naturligvis kritik af talentplejen og fortæller om den ofte problematiske behandling fra medierne. Men de fortæller også om karrierens opture og nedture og om at få alt til at harmonere, både som menneske, del af en familie og som offentligt sportsidol. Her svarer fx Poul-Erik Høyer på et spørgsmål om han kunne tænke sig, at hans børn også trak i badmintonskoene? "Jeg vil mene, at en sund fritidsinteresse, spejder, at være i naturen, alt muligt, musik eller idræt er vigtig i sig selv. Det er ligegyldigt for mig, hvad det er, bare det ikke fører til dumme ting for børnene. Jeg vil bakke det op, hvad det end er, til hver en tid." Efter interview-delen er der 6 aktuelle forskerindlæg, fx "Doping, amazoner og supermænd - hvor bør grænsen gå for brug af medicinske stoffer og metoder i idrætten?" Nuanceret, savnet bog om elitesport i Danmark.