Elisabeth

Forfatteren, der er præst, har denne gang skrevet en selvbiografisk roman, der er en datters opgør med sin mor efter hendes død. I en nutidig ramme, der udgøres af et besøg hos moderen på plejehjem og senere hendes død, fortælles om de første ti år i Elisabeths liv. Hun bliver født i 1939 som en ikke-ønsket efternøler. Hun går i Den franske Skoles børnehave og er et af de få børn, der overlever bombardementet. Familien har ikke forståelse for hendes langvarige reaktion på det, og forskellige behandlere fremstilles som helt inkompetente. Selv om der fortælles i tredje person, er alle personerne set og opfattet af Elisabeth, og beretningen virker noget privat. Forfatteren giver historien en historisk dimension ved at opremse facts fra krigstiden. Kun få af oplysningerne har betydning for handlingen, men de bryder fiktionen, så romanen i starten har svært ved at fungere. Som læser gribes man først efter bombardementet af Elisabeths skæbne. Romanen beskriver, hvor ødelæggende det er for et barns udvikling, når det oplever manglende forståelse og kærlighed fra den nærmeste familie.

Læs hele vurderingen