Fyre & flammer og Portobelloprinsesser
Cathy Hopkins
12-årige Elisabeth er ulykkelig, fordi hun har klaret sig dårligt ved en privat koncert. Men Gud har ikke glemt hende, og plejeforældrene og en ny veninde giver hende nyt mod.
Beskrivelse
Anmeldelser (2)
Bibliotekernes vurdering
d. 1. mar. 2002
af
af
Jytte Kjær Schou
d. 1. mar. 2002
Selvstændigt bind i en triviserie med kristen baggrund, der kan læses fra ca. 11 år. Bogen berører temaer som manglende selvtillid, plejebørn, adoption, den første forelskelse, jalousi og veninder, men på et meget overfladisk plan. Underholdningsværdien svækkes af forfatterens mange, alt for tydelige dagsordener. Det kristne grundsynspunkt, der skinner igennem flere steder, virker påklistret, fordi det ikke bliver en integreret del af bogens indhold. Handlingen udspiller sig på en stor gård hos et ægtepar med flere adoptivbørn, men forfatteren får ikke pustet tilstrækkeligt liv i miljøet. Der optræder mange personer i bogen, men ingen af dem skildres rigtigt overbevisende. Heller ikke hovedpersonen, den 12årige Libby, der gennemgår alverdens kvaler, fordi hun har spillet dårligt på klaveret ved en privat koncert. Hun er derefter parat til at opgive musikken, frygter at plejefamilien ikke vil adoptere hende, får kærestesorger og bliver meget jaloux på en anden pige i familien. De forstående plejeforældre og en ny veninde hjælper hende til at genfinde troen på sig selv, men læseren engageres og overbevises ikke.
Bibliotekernes vurdering
d. 1. mar. 2002
af
af
Lis Mikkelsen (skole)
d. 1. mar. 2002
Elisabeth har en fortid som børnehjemsbarn med en mor der flytter fra mand til mand. Hun kommer i pleje hos den kristne Johnson-familie, og hendes liv ændres. Pigen er et usædvanligt musikalsk talent, men en fiasko får hende til at opgive klaveret for en tid. Persontegningen er overfladisk og stereotyp som i gammeldags pigebøger. Den ene hovedperson arbejder på at blive en verdensberømt pianist, den anden vil være en verdensberømt forfatter. En forkælet, ond pige søger at tilrane sig Elisabeths plads hos den dygtige klaverlærer. Forældrene i bogen er som gode kristne voksne katalysatorer for børnene. Forældrene er dem der anviser den rette vej, og børnene lytter taknemligt. Venskaber er noget man aftaler. De samvittighedskvaler børnene har, når ikke ind hos læseren og forbliver postulater. Problemerne er skingre og selvskabte og løses derfor let til sidst. Bogen er nr. 10 i rækken om Elisabeth. Det pastelle omslag med en romantisk, smuk pige tegnet af Katy Kulin kan nok lokke, men jeg tror hurtigt moderne børn i 5.-6. kl. vil lægge seriebogen væk.