Elevrod? - elevråd! : en debatbog om demokrati i skolen

Bogen består af to dele, en faglitterær og en skønlitterær del. Den faglitterære og mest omfangsrige del indeholder både noget alment stof om skolen og noget konkret om elevrådsarbejdet. Omsidstnævnte findes bl. a. en beskrivelse af forskellige styreformer, som projiceres over på elevrådssituationen, og til sidst belyses LOEs arbejde og målsætning. De vanskelige problemer iovennævnte stof forklares ofte ved hjælp af velvalgte eksempler. I den skønlitterære del, som består af tre scener, belyses nogle af problemstillingerne fra den faglitterære del. - T.W. skriver iforordet, at denne bog ikke er en »på den ene side - og på den anden side«-bog, det er den heller ikke. Den indtager et absolut progressivt standpunkt og har det klare sigte at give eleverne nogleinformationer, der kan give dem større indflydelse på deres egen situation. - T.W. gør tydeligt opmærksom på præmisserne for sine synspunkter og understreger, at eleverne på den enkelte skole måfinde deres egne ben og altsåheller ikke ukritisk overtage denne bogs løsningsmodeller, endelig opfordres eleverne til i samarbejde med de progressive kræfter i såvel lærer- som forældregruppen. -Bogen er logisk opbygget og let læst, skrevet i et mundret dansk. En bog, der er god at få forstand af, og som vil være en fin støtte for eleverne i deres arbejde med elevrådet. Kan læses fra ca.13 år.

Læs hele vurderingen

Weinreich kalder bogen et debatoplæg. Men de første 67 sider af bogen er nu ikke meget debatskabende, tværtimod får læseren en god og læseværdig gennemgang af de muligheder, der er aflovmæssig karakter, samt lidt om eksempler fra forskellige skoler, og endelig får man en orientering om LOE, og LOE får lov til at skrive om sig selv. T.W. lægger megen vægt på, at det er elevernepå de enkelte skoler, der selv skal bestemme, om de ønsker et elevråd, han vil heller ikke selv pådutte nogen noget, men samtidig gør han opmærksom på, at det næsten er i strid medformålsparagraffen for Folkeskoleloven, hvis man ikke har noget elevråd, for hvordan skal man så blive opdraget til demokrati? Han går selv ind for demokratisk centralisme, fordi man er stærkesthvis man står sammen, men han gennemgår kort alie andre tænkelige styreformer set ud fra elevrådsvinklen. Disse afsnit vil givet kunne give gode ideer til siddende eller kommende elevrødder. T.W.sdebatoplæg hedder Scener fra en skole,bogens sidste afsnit. Heri skildrer han i skønlitterær form nogle prolbemer, som elevråd kunne behandle, f. eks. en undersøgelse af hvem der har bijob, oghvor meget de tjener, det forbyder inspektøren, fordi det er Faglig Ungdom, der be'r om hjælp. Skal eleverne være solidariske med lærerne, der boykotter elevfesten, fordi de ikke har flere timertilbage af de 250, og endelig: hvordan er elevernes indflydelse på udformningen af ordensreglementet. Dette skønlitterære afsnit indeholder så mange samtalemuligheder af både skolepolitisk ogelevrådspolitisk karakter, at det må være oplagt i en samtidsorienteringssammenhæng i 8.-10. klasse, men kan læses allerede fra 6. klasse.

Læs hele vurderingen