Elefanter glemmer aldrig

Denne nyeste roman af Agatha Christie foregår dels i London, dels i Sydengland. Handlingen tager sin begyndelse ved et litterært selskab hvor kriminalforfatterinden Mrs. Oliver bliver bedt om, at rette nogle forespørgsler vedrørende et dobbelt selvmord begået 12-14 år tidligere af forældrene til hendes guddatter. Mrs. Oliver nægter at gøre dette, men opsøger alligevel Hercule Poirot og dermed ruller lavinen. Bogens titel hentyder til den metode de to anvender i efterforskningen, nemlig at udspørge mennesker omkring dramaet ud fra en idé om, at mennesker (ligesom elfanter) ikke glemmer. Det lykkes dem selvfølgelig at løse gåden og alle de implicerede parter kan tage en bevæget afsked med hinanden. Læseren efterlades med en noget flad fornemmelse, er dette virkelig Agatha Christie? Intrigen, hvis handlingen kan kaldes sådan, er lidet spændende, hvilken interesse har man dog i at vide, om det var faderen der skød moderen først eller omvendt, det kræver ikke engang den storeskarpsindighed at opdage sagernes rette sammenhæng på et tidligt tidspunkt, men det er måske tilsigtet. Bogen virker som helhed lidt naiv og pudsig. Den er ikke dårligt skrevet og da forfatterens navn jo nok skal give efterspørgsel må den nok anskaffes, omend i mindre ex. tal end hendes tidligere bøger.

Læs hele vurderingen

Til læsere af gode, gammeldags krimier uden for meget vold.

Agatha Christie (1890-1976) har gennem en lang karriere skrevet omkring firs kriminalromaner og bl.a. en lang række skuespil. De fire store er tilbage fra 1927 og kom på dansk i 1963. Det er en roman der emmer af mellemkrigstid og hvor mesterdetektiven Hercule Poirot optrævler en international sammensværgelse, der er ude efter verdensherredømmet og til det brug har avancerede nye våben. Den tredje pige er fra 1966, oversat til dansk samme år. Poirot bliver opsøgt af en pige, der mener, hun måske har begået et mord, men hun flygter ud af lejligheden inden Poirot får mere ud af hende. Elefanter glemmer aldrig er så sen som fra 1972, oversat 1973. Poirot opsøges af en rædselsfuld dame, der gerne vil have opklaret et dobbelt selvmord, sønnens måske kommende bruds forældre begik ti år tidligere. Der er sket en stor udvikling over de 45 år. Poirot er blevet lidt mindre forfængelig og selvoptaget, men kun lidt. Dramaerne er mere hverdagsdramaer, men de er alle velskrevne.

Den ene, De fire store, er sprogligt bearbejdet, mens de andre er i samme oversættelse som oprindeligt. Satsen er blevet væsentligt bedre, hvilket har øget sidetallet betragteligt. Christie var dronningen af den klassiske engelske who-done-it-krimi, men målgruppen kan også læse fx Dorothy Sayers, Maria Lang og danske Kirsten Holst.

Tre velskrevne krimier fra begge ender af Christies lange forfatterskab.

Læs hele vurderingen