Bøger / skønlitteratur / roman

Eksil på hovedgaden


Beskrivelse


Det er festivaltid. "Guitaristen" og hans band er klar til at indtage scenen, kvinderne, musikken. Men på trods af villige kvinder, sprut og festivalstemning, bliver det sværere og sværere for Guitaristen ikke at falde i et sort, udsigtsløst hul. For hvad er egentligt vigtigt her i livet?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2014

af

af

Sanne Caft

d. 4. apr. 2014

Musikroman fra en debuterende forfatter, der selv er musiker og kender miljøet indefra. Kan læses for musikmiljøet, for det nostalgiske element af både dem, der tager på Roskilde og af dem, der nu kommer der med deres børn.

Forfatteren er musiker og rapper, MikL, hvis kendskab til branchens for- og bagside fra turneer og koncerter skinner tydeligt igennem og føjer et autentisk præg til historien om en musiker, der er i gang med den årlige festival "dødsrute" med sol, sex og rock 'n roll. Vi er i rockland, hvor vi gennem et år følger en unavngiven guitarist i et navnløst band. Man mærker tydeligt forfatterens fortid som rapper i den solide sprogbeherskelse. Tonen er ret alvorlig og har en tydelig moralsk undertone. Den kritiserer personernes overfladiskhed, der især kommer til udtryk i de menneskelige relationer, hvor kvinder er noget, man bruger og aldrig giver sit telefonnummer.

Af mest kendte romaner fra musikverdenen er Einar Már Gudmundssons Beatlemanifestet, 2005, og lidt mindre kendte Jesper Hollensbergs Overdrive, 2000, og Hans Flemming Hilts Andy Maximus, 1994, der alle udfolder en hovedpersons identitetssøgen med en bund af rock.

Romanen er en underholdende, overbevisende fortælling om livet i et rockband med op- og nedture. Det er et spidst blik på en kultur, hvor overfladestatus hersker, hvor venskaber, forhold og sexpartnere skiftes hurtigt ud, og hvor drømmen om den musikalske gral, i form af det perfekte riff, lever.


Jyllands-posten

d. 8. apr. 2014

af

af

Jon Helt Haarder

d. 8. apr. 2014