Bøger / skønlitteratur / roman

Einar Elkær


Beskrivelse


Roman fra 1890'erne om en splittet og søgende ung mand, der ikke kan klare sin tilværelse eller forholdet til barndomsveninden.

Anmeldelser (16)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2001

af

af

Torben Wendelboe

d. 21. feb. 2001

"Jeg vilde træffe en, der var saaledes beskaffen, at hun - for det maatte være en Kvinde - saa at sige kunde vende alle Magnet-Enhederne i mig den samme vej. Som jeg gaar nu, er jeg jo meningsløs-" fortæller Einar Elkær et sted og diagnostiserer således selv den retningsløshed, den sygdom, der bliver hans skæbne. Ungdomsromanen om den unge mand fra provinsen, der kommer til København og går til grunde, ønskede Johs. V. Jensen at slette fra forfatterskabet som andre ungdomsværker. Alligevel har den fået status som en lille klassiker med behandling i f.eks. Københavnerromaner, 1996, og Erik Svendsens Det nye, 1998, og altså her f.eks. både indsat i en dansk litterær tradition og betragtet som en integreret del af forfatterskabet, hvad den også såvel stilistisk som tematisk er, selv om den ikke kan måle sig med senere mesterværker som Kongens fald og Den lange rejse. Smukt skrevet er f.eks. badescenen, hvor Einar og hans barndomsbetagelse Betty, som han senere svigtes af og dermed bringes til graven, som purunge bader nøgne i fjorden. Og grum som et øksehug er slutningen, da Einar obduceres: "Sektionen viste blød Hjærne". Det er derfor godt, at romanen nu igen er tilgængelig.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

A. E. Møldrup

d. 5. apr. 2019

Kort efter Jørgen Elbeks i bogstavelig forstand opsigtsvækkende bog om Johannes V. Jensen udsendes Einar Elkær (1898) for første gang i ny udgave. J. E. kalder den Johs. V. Jensens »bedste eller ihvertfald hans renfærdigste bog«, og han har nedkaldt megen litteraturhistorisk vrede over sig ved at betragte den som et sidestykke til J. V. J.s vel nok populæreste bog Kongens fald. Dette er så meget mere bemærkelsesværdigt, da J. V. J. tidligt tog afstand fra bogen og ikke regnede den med til sit forfatterskab. Personen Einar Elkær er et typisk produkt af 90'erne, en splittet figur, der forgæves søger helheden i sig selv. Vel er han sat i relation til omgivelserne bl. a. to kvindeskikkelser, men det er hans og kun hans sjælemonologer, man påtvinges i bogen, der absolut ikke er uinteressant, når den læses sat ind i sin datidige sammenhæng og evt. også belyst af ovenn. lift. hist. strid; men den uhildede læser vil nok trættes og som Sophus Claussen se »deriarmodigeE.E.sovermenneske-teoretisk-radikale barskrabethed« og savne »lidt uselvisk menneskelighed«.


Berlingske tidende

d. 24. mar. 2001

af

af

Lars Handesten

d. 24. mar. 2001


Jyllands-posten

d. 10. apr. 2001

af

af

Erik Svendsen

d. 10. apr. 2001


Information

d. 9. mar. 2001

af

af

Torben Brostrøm

d. 9. mar. 2001


Politiken

d. 29. sep. 2001

af

af

Christian Graugaard

d. 29. sep. 2001


Weekendavisen

d. 4. maj 2001

af

af

Henrik Wivel

d. 4. maj 2001


Kristeligt dagblad

d. 1. mar. 2001

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 1. mar. 2001


Kristeligt dagblad

d. 17. juni 1967

af

af

Preben Ramløv

d. 17. juni 1967


Land & folk

d. 1. apr. 1967

af

af

H. E. Sørensen

d. 1. apr. 1967


Politiken

d. 18. mar. 1967

af

af

Ole Storm

d. 18. mar. 1967


Berlingske tidende

d. 18. mar. 1967

af

af

Emil Frederiksen

d. 18. mar. 1967


Aarhuus stiftstidende

d. 14. mar. 1967

af

af

Jørn Vosmar

d. 14. mar. 1967


Information

d. 14. mar. 1967

af

af

Povl Schmidt

d. 14. mar. 1967


B.T.

d. 13. apr. 1967

af

af

Per Stig Møller

d. 13. apr. 1967


Aktuelt

d. 17. mar. 1967

af

af

Erik Skøtt Andersen

d. 17. mar. 1967