Bøger / faglitteratur / filosofiske skrifter

Efterskrift til de filosofiske smuler : eksistentielt indlæg


Beskrivelse


Kierkegaards efterskrift, gennemredigeret og bearbejdet til nudansk, viser Kierkegaard i opgør med den tyske filosof Georg W. F. Hegels systemtænkning. Kierkegaards to former for religiøsitet præsenteres, og der findes analyse af muligheden for evig salighed og af forskellen mellem ironi og humor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2016

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 2. nov. 2016

Modernisering af et af Kierkegaards hovedværker for filosofiinteresserede.

Kierkegaard agererer "humoristen" Johannes Climacus som filosoferer over kristendommens historiske og især filosofiske sandhed: Hvad er kristendom og hvornår er man kristen. Som de andre værker i serien er udgaven tilrettet for nutidige læsere: Såvel sprogligt som redaktionelt ved fx at bryde op i kortere afsnit. Desuden er der indsat billeder af og kommentarer til personer nævnt i teksten. Efterskriftet er ca. 6 gange større end værket som bl.a. var Kierkegaards opgør med Grundtvig og Hegel.

Bogen er et uomgængeligt værk til forståelse af Kierkegaards tanker. Men den kræver et godt kendskab til samtidens filosofiske diskussioner og til fx Hegel, Grundtvig, Lessing, græske filosoffer og mere ukendte tænkere. Desuden et kendskab til Kierkegaards tidligere produktion. Indholdet er snørklet og mest for Kierkegaard-kendere. Med den sproglige redigering og de små sorthvide fotoer i middelmådig kvalitet med billedtekster er læseren hjulpet et lille stykke hen ad vejen.

Værket har tidligere været udgivet som Afsluttende uvidenskabelig efterskrift (Ved Niels Thulstrup). Bind 1, 1962. Andre i samtiden som behandlede emnet er fx Grundtvig i Christenhedens Syvstjerne (Ved Th. Balslev), 1955Afsluttende uvidenskabelig efterskrift. Bind 1 : Afsluttende uvidenskabelig efterskrift til de philosophiske smulerChristenhedens SyvstjerneVærket har tidligere været udgivet som Afsluttende uvidenskabelig efterskrift (Ved Niels Thulstrup). Bind 1, 1962. Andre i samtiden som behandlede emnet er fx Grundtvig i (Ved Th. Balslev), 1955.