Edith : en skæbne i et bundt breve

ML har tilsyneladende haft et ganske omfattende kildemateriale til sin rådighed, uddrag heraf udgør størstedelen af hendes bog. Desværre formår ML ikke i sin sparsomme forbindende tekst atformidle indholdet af dette kildemateriale videre til læseren, man savner den afbalancerende distance, der kunne have ført til analyser og fortolkninger, i stedet får man meddigten ogudokumenterede postulater - til gengæld har ML rigelig distance til hovedpersonerne, både Holger Drachmann og Edith (Amanda Nilsson) forekommer overordentlig fjerne. Med sin overfladiske ogukritiske holdning til kildematerialet nærmer ML sig betænkeligt ugebladsniveauet, men uden dettes underholdningsværdi, thi ukommenterede og uden nødvendige registre og noteapparat er HD'skærlighedsbreve over mere end 300 sider en lidt trættende omgang. Man aner poseuren HD, men digteren bliver væk og af AN får man kun ringe indtryk, kun lige nok til at vække mistanke om ensammenblanding af virkelighedens AN og romanens Edith.Det ganske beskedne illustrationsmateriale (fotos og tegninger) virker ret intetsigende.

Læs hele vurderingen

I forb. m. sit arbejde på Drachmanns muser, 1981, fandt ML D's breve til syngepigen Amanda Nielsen, som han havde et centralt kærlighedsforhold til i årene 1887-97. Hun er bl.a. model forpersonen Edith i (nøgle) romanen Forskrevet, 1890. - Bogen består af lange uddrag af disse intime breve, hvis tone er hed, ekstatisk, blomstrende, lykkelig og ulykkelig som forholdet nu forløb medstore udsving. ML citerer suverænt af materialet hvad hun finder relevant og digter i sin forbindende tekst omtrent i brevenes sprogdragt med og tegner sit subjektive billede af personer ogbegivenheder, uden at læseren får egentlig mulighed for at »kigge hende i kortene«. Hendes ærinde er således ikke videnskabeligt eller mytepunkterende men snarere, altså, at skrive sig ind i envelkendt genre med en form for populærvidenskab eller måske bedre: en slags kulturel underholdning. Bogen ligger således i umiddelbar forlængelse af Drachmanns muser, hvor Edith-epoken naturligvisogså behandles, men som en af demange, der jo var i D's liv. Har man anskaffet denne forgænger og har glæde af den, kan man følge op med dette noget voluminøse og i udstyr knapt så tiltrækkendeudvidende supplement. - Ill. hovedsageligt med fotos men også f.eks. med et par af D's brev-vignetter.

Læs hele vurderingen