Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Eddies hus


Beskrivelse


7-årige Eddie besøger sin faster i Lysekil. Her bygger han og Johanna hus på stranden. De får en ny ven, Alban, der er mongolbarn. Hjemme forsøger Lennart at skabe en alkoholfri tilværelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgit Damtoft

d. 18. dec. 2018

Eddies hus er 10. del af Trolden i skabet. Eddie, Anders og deres far, Lennart har holdt jul hos Sofaen, børnenes faster. Eddie bliver i Lysekil, da Lennart og Anders tager hjem. Læserenfølger nu dels Lennart og Anders og dels Eddie. Ved bogens slutning når de to handlingsforløb sammen. Lennart og Anders hygger sig i hinandens selskab. Lennart har overstået sit alkoholproblem, menvirker rastløs. Anders er til trods for sin unge alder nervøs på faderens vegne, men falder til ro, da han opdager, at far-Lennart i virkeligheden er forelsket i Johannas mor. At dette er gengældtmærker Eddie og Johanna. De leger nemlig sammen hver dag. Eddie har fået bygget sig et hus af brædder, han selv har fundet på stranden. De har det dejligt, og da den evnesvage Alban kommer forgerne at ville i kontakt med dem, passer det bestemt ikke Johanna. Hendes kontante afvisning er tæt på at ende i en tragedie. Takket være børnenes ansvarsbevidste optræden ender det godt. Det er enpositiv og glad bog, derberører faderens tidligere alkoholproblem og menneskers indstilling til / forestilling om handicappede. Forfatteren fortæller i et godt sprog og beskriver tid, sted ogpersoner meget fint. Bogen egner sig til oplæsning på 3.-5. klassetrin.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Møller

d. 18. dec. 2018

En direkte fortsættelse af Eddie og Johanna. Den forstås bedst læst i sammenhæng med seriens øvrige bind. Men da de er gode læseoplevelser for alle fra 9 år, kan man trygt gå i gang. En varmhistorie om de kolde januardage, da våren kom til Lysekil. Her besøger Eddie stadig sin rare faster og onkel, mens Anders og far Lennart er vendt hjem. Mens Eddie og Johanna bygger hus på stranden,prøver Anders og Lennart at opbygge en ny hverdag, hvor Lennart kæmper for at lægge alkoholen bag sig, og Anders må lære at stole på ham. Eddie får endnu en ven, den 12-årige Alban, der ermongolbarn. Dramatisk bliver det, da Eddie får et nyt voldsomt astmaanfald, og da huset på stranden brænder ned. Eddie, Anders og alle de andre er romanfigurer, læseren kommer til at holde af.Forholdet mellem Eddie og Johanna afdækker morsomt forskellene mellem maskulint og feminint, set fra barnehøjde. Alban beskrives med forståelse for de egenskaber, der gør mennesker med netop hanshandicap så indtagende. OmLennarts kamp med sig selv mod alkoholen fortælles med sympati og indlevelse. Da den lille familie samles påny efter 4 begivenhedsrige dage, er der ingen tvivl om, atforåret ikke kun er kommet til Lysekil. Dejlig omslagsillustration i Eva Eriksons streg, men jeg savner illustrationer i bogen.