Dysfunktionel far

Og forordet er af "Nicolai Frederik Severin Henning Lars Ulrich Omar Grundtvig". Sådan slår Gintberg tonen ret an i sin nye bog om at blive og være far anno 2006. Hører man til de, som er vild med Gintbergs sædvanlige ordrablende grænseoverskridende humoristiske stil, bliver man bestemt ikke skuffet. Men Gintberg formår også at mixe det satiriske og sjove med det mere alvorlige og fortæller fx om det at tackle livet med et handicappet barn. Hans datter Eline blev født med Downs syndrom. Desuden nævner han sønnen August på 2 år og bl.a. sit klubmesterskab i badminton i Gundsømagle 1992 som erfaringsgrundlag for bogen. Sjældent har jeg dog grinet så højt og længe, og da jeg tog bogen med som nattelæsning, måtte jeg skønsomt lægge den til side igen for ikke helt at spolere min kones nattesøvn. Allerede forsiden signalerer forløsende humor med Gintbergs kendte let skræmte bekymrede kontrafej, hvor en hjælpsom pode begraver sin pegefinger til sidste led i Gintbergs næse. Her er sjove historier og episoder, der alle får Gintbergs velkendte humoristiske twist. Og på den måde tjener Gintbergs bog absolut et formål som grinebideragtigt frirum, når kravene fra den moderne faderrolle trænger sig på. Leder man i stedet efter mere regulære praktisk brugbare råd til at tackle netop faderrollen er man bedre hjulpet fx med bogen Når du bliŕ far, som netop er kommet i en ny udgave.

Læs hele vurderingen