Bøger / faglitteratur / vejledninger

Dyrk : den nemme køkkenhave fra frø til høst


Beskrivelse


Inspirerende og grundig guide til køkkenhaven med nyttige tips til at dyrke grønt til hele familien med fokus på økologi, bæredygtighed og biodiversitet. For alle med interesse i havens glæder og "vild have"-æstetik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2022

af

af

Pia Bechmann

d. 13. maj 2022

Inspirerende og grundig guide til køkkenhaven med nyttige tips til at dyrke grønt til hele familien med fokus på økologi, bæredygtighed og biodiversitet. For alle med interesse i havens glæder og "vild have"-æstetik.

Hensigten er ikke at guide til den perfekte køkkenhave, men til en have der fungerer på individuelt plan, og som kan tilpasses, alt afhængig af tid og areal til rådighed. Første del handler om design, dyrkning af jorden, planteformering, teknikker og frøindsamling. I anden del gennemgås dyrkning af grøntsager, krydderurter og bær enkeltvis, med tips til anvendelse i madlavningen. Indeholder fotos og efter hvert kapitel opsummeres de vigtigste pointer. Med forord af Frank Erichsen, Kastaniegaarden. Signe Schrøder har mangeårig erfaring med have, økologi og selvforsyning, og er selvstændig konsulent inden for vild natur og køkkenhavedyrkning og siden 2017 frivillig formand for Landsforeningen Praktisk Økologi. Hun er bosat på Bjerregården med tilhørende økologisk æbleplantage anlagt af Ritt Bjerregaard i 1988 i samarbejde med Aarhus Universitet.

Flot udgivelse med smittende, ægte haveglæde, for nybegyndere såvel som øvede, i køkkenhavens vidtforgrenede univers. Den lettilgængelige formidling er med til at overskueliggøre den opgave det er, at dyrke eget grønt i haven.

Økologisk haveFra græsplæne til grøntsagsmark og Fra græsplæne til grøntsagsmark har lignende inspiration om økologisk grøntsagsdyrkning og havebrugØkologisk have og har lignende inspiration om økologisk grøntsagsdyrkning og havebrug.