Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Dyrenes formering


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2017

af

af

Stine Bille

d. 16. aug. 2017

Vil du vide noget om, hvordan forskellige dyr formerer sig, så findes der mange svar i denne bog. Den er især god for 11-14-årige, som læser godt.

"Dyrenes formering" indgår i serien "De store fagbøger". Den starter med en kort introduktion til forskellige måder at formerer sig på. Herefter fortæller den på 21 opslag om forskellige dyr, og deres meget forskellige parringsmetoder. Der forklares fx om ukønnet formering, hermafroditter, om hvordan vi mennesker har blandet os i dyrenes formering, samt om hvordan vi i dag anvender teknik og biologi til at fremavle gode husdyr fx køer der giver meget mælk. Teksten om dyrene suppleres med billeder og faktabokse. Bagerst i bogen findes et stikordsregister og forslag til yderligere læsning om emnet.

Denne gode fagbog giver en grundig beskrivelse af, hvordan naturen giver arveanlæggene videre. Bogen indeholder mange skarpe og flotte farvefotos af dyr og deres formering - og forsiden er ingen undtagelse. Bogens billeder hjælper ligeledes med at forstå teksten.

I Naturens sexlivMørkets dyr er dyrenes mange forskellige formeringer ligeledes beskrevet. Andre dyrebøger i samme serie kunne fx være Mørkets dyr af samme forfatterI Naturens sexliv er dyrenes mange forskellige formeringer ligeledes beskrevet. Andre dyrebøger i samme serie kunne fx være af samme forfatter.