Dyrekredsen

Aakesons første novellesamling Sidemanden udkom sidste år og var en blanding af skidt og kanel. Ideen i den nye samling med at skære et dusin noveller over dyrekredsen stjernetegn er sjov og rummer muligheder. Vi har selvfølgelig langt fra at gøre med ugebladsastrologi; men hver historie - det er i overvejende grad ægte "short stories" - indledes med det enkelte tegns karakteristika, og så kan man ellers undervejs fundere over, om disse egenskaber kan afkodes i fortællingerne. Selve historierne fremstår i lighed med forgængeren snarere som tests i forfatterens litterære laboratorium, hvor gode ideer, socialkritiske indignationer og sproglig humor jongleres - end de fremstår som en egentlig samling med udlagte ledemotiver og røde tråde. Kvaliteten er tilsvarende svingende: fra det banale og uinteressante til det skarpe og bevægende, fx i stillekvindeportrættet "Krebsen" og i "Tvillingerne": Her gennemspilles mor/søn-forholdet med den pubertetsplagede Mortens langstrakte overgang til manddommens egensexualitet hyppigt ledsaget af den elskede mors højlydte erotiske udfoldelser med skiftende partnere - to temperamenter, to liv, men sammenknyttede - på en gang pinefuldt og morsomt. Eksempler der ligner oplagte bidrag til en tekstantologi til danskundervisningen Flere af de andre er til den store glemmebog - men skrive det kan Aakeson!.

Læs hele vurderingen