Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dynamitfodbold


Beskrivelse


Lines klasse skal deltage i en skolefodboldturnering. Line elsker fodbold og vil på holdet. Men er hun god nok? Selvlæsning med mange illustrationer, for 8-10-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2021

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 29. okt. 2021

Lines klasse skal deltage i en skolefodboldturnering. Line elsker fodbold og vil på holdet. Men er hun god nok? Selvlæsning med mange illustrationer, for 8-10-årige.

Line træner ihærdigt for at komme med på klassens hold til fodboldturneringen. I klassen er eleverne ikke enige om, hvem der er gode nok til holdet, ligesom de heller ikke kan enes om kampråb og holdnavn. Deres lærer forsøger at få eleverne til at forstå, at det handler om at samarbejde, men det er ikke nemt, når temperamentet løber af med spillerne. Samtidig kæmper Lines bedste ven, nabodrengen Anders, med at takle oplysningen om, at hans mor har fået en ny kæreste. Anders vil ikke have en ny far, og sammen med den fantasifulde Line lægger han planer for at slippe af med kæresten. Det viser sig, at morens nye kæreste er en kvinde, så der kan ikke blive tale om en ny far til Anders.

Det er en helt igennem fin og overbevisende historie for børn fra 8-10 år. Den kommer godt rundt om mange temaer, bl.a. drenge/piger, venner, dyr, skole og familie. Selv om Line umiddelbart virker stærk og selvsikker, er det rart for hende at kunne betro sine problemer til naboens hund på deres lufteture. Dette er 8. bog i den populære serie "Lines verden" og den kan læses selvstændigt.

Serien om Asta, fx Asta og løgnehistorien er om hverdagsproblemer for samme aldersgruppe.