Bøger / faglitteratur til børn

Dværgschnauzer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2000

af

af

Knud Weile

d. 11. dec. 2000

Serien Racehunde i Danmark er et resultat af et samarbejde mellem Dansk Kennel Klub og de enkelte racers specialklubber. Der udkommer nye bind regelmæssigt i et efterhånden gennemarbejdet koncept, hvor erfarne hundefolk fortæller om deres races fortrin og krav til ejeren. Målgruppen er først og fremmest nye og kommende hundeejere, der i disse små velillustrerede bøger kan få den nødvendige basisviden om hundehold og gode karakteristikker af den enkelte race. Bindet om Dværgschnauzeren er skrevet i et ligefremt sprog og med en smittende begejstring for den lille hund der betegnes som "alletiders familiehund". Det er en race med krav til pelspleje, meget samvær og stimulation - ikke bare en skødehund, men en hund der med den rette træning kan blive verdensmester i agility. Dværgschnauzeren er ikke på nogen måde en stor race. Det er ikke en modehund, men racen er i fremgang, og denne gode præsentation af den lille Schnauzer vil sikkert få mange til at overveje en Dværgschnauzer som deres næste hund.



Informationer og udgaver