Jacob Jonia debuterede i 1986 med digtsamlingen På den anden side landet og her følger nu hans første forsøg i romangenren. Det er en sørg-munter historie om en ung mands søgen efter enidentitet og længslen efter at række ud over borgerlighedens livsfomægtende normer mod noget andet og mere. Gennem et tidsforløb på fire måneder føres hovedpersonen og læseren gennen en række aftidens miljøer og livsholdninger, først i selskab med Døden og senere med Adam, der skifter identitet hver gang han skifter tøj. Det er den postmoderne overfladeverden og mangel på sammenhæng voreshelt føres igennem - genkendeligt, men alligevel set gennem forfatterens troldspejl. Modsat den klassiske udviklingsroman er det historien om en udvikling som blokeres og fører hovedpersonen ind igalskabens mere eller mindre selvvalgte eksil. Hos JJ er det ikke beskrevet som et tragisk vilkår, snarere som en farce, der benytter sig af satiren og den barokke humor. Derved undgår romanen detpatetiske ogselvhøjtidelige, men kommer desværre også til at 'glide af' på de temaer den selv rejser. Bogen er behændig skruet sammen, men dens mange pointer og spor peger i for mange forskelligeretninger til at der kommer en rigtig vellykket kunstnerisk helhed ud af det.