Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Du er så fuld af løgn, Otto!


Beskrivelse


To Otto'er, to venner og to fortællinger, der er så tæt sammenvævede, at det er svært at skelne den ene fra den anden. Om identitet og selvværd, drengeliv og manddomsprøver.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2008

af

af

Ulla Møller

d. 23. okt. 2008

For gode læsere fra 14 år og for voksne. De mange lag og de litterære kvaliteter gør også bogen velegnet til brug i undervisningen i folkeskolens ældste klasser.

Oscar K har i de senere år udgivet en række bøger for børn og unge, hvor han tager kontroversielle emner op som i Børnenes bedemand. eller giver fantasien frit løb i en grotesk humor som i bøgerne om De tre. Drenge og drengeliv har han skildret i Hurtige Henning historier, og det gør han også i denne bog med fint sansede beskrivelser af to drenges opvækst på bunden af samfundet i en ikke al for fjern fortid. To venner, to Ottoer, to historier der er så tæt sammenvævede, at det er svært, at skelne den ene fra den anden. Det er historier om familiens sammenbrud. Den ene Otto bor hos sine forældre med en utro, falleret far, den anden Otto er børnehjemsbarn. Bogen handler også om det tab af identitet og om den virkelighedsflugt der opstår, når et barn føler sig overset. For den ene Otto ender det i en psykose og i en tragedie, men også i en forløsning. Omslagsillustrationens drengehoved med en tunge der stikker ud af en åben, betandet hjerneskal er både dragende og frastødende.

Miljøskildring og beskrivelse af et drengeunivers minder om Vibeke Marx Mørkemøder og Bjerget brænder, tidsbillede og beskrivelse af pubertetsdrenge om Riis-Ebbesens Tigermælk.

Bogen stiller spørgsmål til eksistentielle forhold i livet. Eksisterer det historieløse menneske, og kan et menneske overleve uden en historie.


Berlingske tidende

d. 27. feb. 2009

af

af

Kari Sønsthagen

d. 27. feb. 2009


Jyllands-posten

d. 10. dec. 2008

af

af

Karen Lise Søndergaard

d. 10. dec. 2008