Det er decideret lånere med interesse for ny dansk lyrik og måske nye unge lyriklæsere, man kan anbefale samlingen.

Tina Mikkelsens univers i samlingens 29 digte er "rummet" i den store forstand, men også af og til i den lille, nemlig tomrummet mellem dig og mig: "...lad os parre os alliere os. du alien og jeg ikke ubekendte./ rummet er tomt. tomrummet er større. jeg går i fakta." At forholde sig til rummet og dets genstande som et virkelighedens univers kan byde på udfordringer, når man ikke har mulighed for at udforske det nøje: "...beton/ er beton og betones særligt i ballerup." Senere i digtet lyder det: "... satellitbyen havde bare ikke så/ fandens mange stjerner./.../ og da jeg senere så svanemølleværket tænkte jeg: potent værk./ maskinen er landet." At være en alien eller en fremmed i sit liv kræver forestillingen om, at man lever i et andet univers. Men ind imellem er udfordringen at forholde sig til den virkelighed, som man rent faktisk befinder sig i: "...det hele handler om at rejse. min/ rejse mod dig. og mig. rejse/ mig i rummet. hånden./ se hvad den gør. se den/ søger væggen. kom. op på det knæ. foden i gulvet. hæv/ dig. krop..." Som det ses, er T.M. sprogekvilibrist og bruger sproget utrolig elegant. Hun har tidligere udgivet digte i tidsskrifter.

Inspirationen fra David Bowie er klar hvad angår alien-universet. I sprogbehandlingen ser man også påvirkningen fra Benny Andersen.

Det er en flot digtsamling, og man får mod på at læse mere af T.M.