Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dronningens hævn


Beskrivelse


Søskendeparret Milo og My er på ferie hos farfar. En dag slår Milo en masse myrer ihjel, men det må man ikke, siger farfar. Milo vækkes om natten af sære klik-klik lyde. Myra, myrernes dronning, vil have hævn. Med faktaafsnit om den sorte havemyre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 6. feb. 2013

Første hæfte i en serie, med en historie i genreområdet omkring gys og mareridt/drøm og med fakta om myrer, for børn fra 8-9 år til læsetræning.

Illustrationerne er dynamiske, er ganske flotte og stemningsskabende billeder i denne forholdsvis uhyggelige historie om Milo og My, som er på ferie hos farfar. Milo slår en dag en masse myrer ihjel, men det må man ikke siger farfar. Milo vækkes om natten af sære klik-klik lyde, og Milo møder myrernes dronning Myra, som vil have hævn. Når insekter er lige så store som mennesker, som i denne historie, er det ret - relativt set - uhyggeligt. Historien er ikke svær at læse, og der bruges mange hovedsætninger. Historien fortsætter i kommende hæfter, men historien og konflikten landes fint og parkeres til fortsættelsen. Sidste opslag er fakta om sorte myrer, og på sidste side er der 10 tjek spørgsmål til historien. Omslag passer til indhold. Forfatter og illustrator har også lavet to letlæste titler til læsetræning om Fie. Fie på flugt, 2012 er første del af serien.

Vi har to andre letlæsnings bøger med samme titel Myrekryb fra 2011 af Mikkel Messer og fra 2004 af Ruth Dover. De er begge lettere, Mikkel Messers er blot lidt lettere end denne, men har fx ikke faktaafsnit om den sorte danske havemyre.

Det er en original og ret uhyggelig historie til målgruppen. Billede og tekst fungerer og er stemningsmættet uhyggelig. Et ekstra lille plus er det lille faktaafsnit om den sorte havemyre.