Drømmehuset

Drømmehuset er den imaginære bygning eller den tilstand, hvor realiseret lykke nås: kunstens udfoldelse og tillige hermed kærlighedens, alle livskvaliteterne lige foran én. At finde ogfastholde dette synes at være det overordnede tema i Laubs nye roman, hvor en gruppe indbyrdes forbundne personer hver især eller sammen søger at manøvrere sig igennem et provinsbymiljø isenfirsernes Danmark. En bredt anlagt skildring, der i et roligt til tider næsten (for) langsomt fremadskridende handlingsforløb søger at afdække adfærd og vilkår, primært kærlighedens ogseksualitetens. En roman, der med flere parallelle handlingsforløb søsætter mange skibe undervejs, hvoraf ikke alle når frem. Overvejende holdt i et toneleje af uprætentiøs hverdagsrealismeiblandet de drømmesyn, der både afdækker og modsvarer de gråtoner, som tilværelsen synes at byde de implicerede. Der anes dog lys for enden af tunnelen, da Jack, denne lidt distante figur,katalyserer muligheder, indsigt og erkendelse frem, detvære sig hos maleren Edvin og - viser det sig - den mere end kun gode ven Stig. Uden at udlevere er det blevet til en panorering hen over etnutidigt miljø, der med det bagved liggende tema vel nok skal påkalde sig nysgerrighed og interesse.

Læs hele vurderingen

Seneste titler Bag havelågen i Abyhøj, 87, Over alle bjerge, 88. Denne bog foregår i Hjørring 1988-89 i forretnings-arkitekt-kunstnerkredse. Personerne er talrige og indbyrdes forbundne: Oscarhar været gift med Jelva, som var ven med William, som nu bor sammen med Oscars datter Henni, som tidl. var gift med Edvin, der bliver ven med Birgit. Desuden Jelvas datter Karin, hendes eng. venJack og Jelvas kusine Hjørdis, mor til Stig. Ja det er indviklet, og det er ikke så mærkeligt, at bogen svulmer op. Hovedpers. er den handicappede Stig, maleren Edvin og Jack, en mærkeligigangsætter og drømmehelt uden lidenskaber. Egentlig handling er der ikke så meget af: forhold ud- og afvikles, man besøger hinanden, går i seng med hinanden (i et enkelt tilfælde med sin mor), mantaler meget, men mest om sig selv og lytter ikke til, hvad andre siger. Et billede af Danmark i 1989, som er til at gyse over. Bogens tema er den store modsætning mellem drøm og virkelighed, sompers. ikke kan overvinde.Pers. er skildrede som kolde og/eller sentimentale egoister, som læseren ikke føler sympati for, end sige lyst til at identificere sig med.

Læs hele vurderingen