Bøger / faglitteratur

Drømmegolf : 18 baner du aldrig glemmer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 20. okt. 2011

Målgruppen er svorne golfturister og ellers golfentusiaster, der måske drømmer om at slå dygtige slag på alverdens golfbaner.

2 journalister og passionerede golfspillere tager i denne bog golftasken over skulderen, og den interesserede læser ved hånden på en rejse verden rundt. Men som forfatterne bl.a. understreger i deres forord er det ikke alene banerne og hullerne der er i fokus. Det er også de ofte naturskønne omgivelser, og som i andre former for turistguides, de mennesker du møder. Denne drømmetur for golfentusiaster starter i Californien på Pebble Beach, besøger Chi Linh i Vietnam, Dubais ørken i Emirates Golf Club, og i Wolf Creek, Nevada spørger forfatterne, hvad man mon gør, hvis slanger sniger rundt om hullet, når man putter. Svaret lyder. "Så flytter du dem eller putter rundt om dem..." I Phuket, Thailand, er Loch Palm den "oversete perle" i golfsammenhæng, og Reykjavik Golf Club byder på natgolf. Om bogens fokus skriver forfatterne bl.a.: "I denne bog fokuserer vi på netop alt det, der er anderledes både på og omkring banerne". Bogen beskriver selvfølgelig banernes bedste huller, men gennemgår ikke hver bane hul for hul. "Så bliver det for kedeligt" erkender de 2 golfjournalister. Meget mere og andet end en traditionel golfguide.

Mange andre bøger om golf, men ikke andre danske turistguides med fokus også på banernes omgivelser.

En flot fotoillustreret turistguide for golfspillere med en voksende målgruppe på bibliotekerne.