Bøger / faglitteratur

Dramaturgi med Mogens Rukov : noter fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole


Beskrivelse


Indføring i dramaturgien og dens muligheder i arbejdet med film og manuskripter med udgangspunkt i manuskriptforfatteren Mogens Rukovs (1943-2015) undervisning på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2019

af

af

Michael V Jensen

d. 6. maj 2019

Om dramaturgien og dens muligheder i arbejdet med film og manuskripter. For interesserede i arbejdet med film og manus på et fagligt niveau, men også for dem der bare interesserer sig for fiktion.

Mogens Rukov (1945-2015) var cand.mag i nordisk litteratur og film og underviste på Den Danske Filmskole, hvor han var leder af manuskriptlinjen til 2008. Elsebeth Nielsen var en af hans utallige elever, og det er hendes notater fra hans undervisning, der ligger til grund for bogen. Noterne er således blevet genlæst, forklaret, bearbejdet og uddybet i samarbejde med Mogens Rukov. Bogen kommer hele vejen rundt om det at skrive fiktion, og bogens 10 kapitler er alle inddelt i forskellige emner som fx plot, scene, form og dialog mv. med rigeligt brug af referencer og eksempler fra Rukovs egne meritter som manuskriptforfatter til bl.a. filmene "Festen" og "Arven", der refereres til flere gange. Kapitlerne har underafsnit og begreberne behandles indgående og forklarende således at de oprindelige noter er skrevet med fed skrifttype og den forklarende og uddybende tekst står med almindelig skrifttype, hvilket øger overskueligheden.

Det er en virkelig interessant bog, der er kommet ud af det usædvanlige samarbejde. Som filminteresseret men uden erfaring i det praktiske i at lave film forbliver man som læser fanget og mere og mere nysgerrig. Man beriges udi fiktionens verden og får lyst til at se de film der nævnes.

Om dramaturgien findes endvidere Dramaturgi af K. Krebs.