Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Drageskolen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Eva begynder skoleåret på Drageskolen, hvor hun lærer flere discipliner af dragetæmmerfaget. Læreren Tamir fortæller Eva om fortidens ægte dragetæmmere. Hun fornemmer, at hun har en forbindelse til drageungens hjerte. Eva er ved at opgive skolen, men hun ved, at hun er den eneste, der kan hjælpe drageungen samt opklare andre af skolens mysterier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 28. okt. 2009

Dragernes beskytter er en ny serie i Zoom ind. Fantasy. Drageprøven og Drageskolen er 1. og 2. bind. Bøgerne er frilæsningsbøger, der vil appellere til læsere fra 10 år, lix 14/16.

Forfatteren debuterer med serien, der udfolder sig i et realistisk univers iblandet fantastiske elementer. Personerne fremstår som ganske almindelige identitetssøgende unge, der søger optagelse på en drageskole. Her har forfatteren måske fundet inspiration i andre fantasyuniverser? Skolen, hovedpersonen Eva bliver optaget på, er en drageskole, hvor man træner og uddanner unge til dragetæmmere. Bøgerne overholder fantasygenrens regler om kampen mellem det gode og det onde, uhyggelige drager og en hovedperson, der besidder særlige evner. Illustratorens streg kender vi bl.a. fra serien Krigerprinsessen. Bøgernes omslag fremstår farvestrålende, og de fanger bøgernes indhold. I 1. bind bliver Eva optaget på skolen, hun finder et drageæg, som krakelerer og udklækkes i rygsækken. Ungen bider Eva og forsvinder, men den dukker op igen i 2. bind. Eva redder veninden fra en frygtindgydende drage. En ond person rumsterer på skolen, og Eva opdager, at hun har magiske evner og forbindelser til drageverdenen.

Bøgernes layout ligner seriens øvrige.

Spændende fritidslæsning for begge køn. At bøgerne foregår i et realistisk univers, som børn kan identificere sig med, iblandet et univers af fantastiske elementer, gør bøgerne interessante. Der er planlagt 4 bøger i serien.