Bøger / skønlitteratur / roman

Dræbt af en bjørn


Beskrivelse


Den rastløse Hans,som er opvokset på en gård i Himmerland drager ud i verden. Første station bliver Norge hvor Hans møder Sonja. Men Hans drages mod nye eventyr og den canadiske vildmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2011

af

af

Henrik H Pedersen

d. 24. juni 2011

Til læsere af skønlitterære natur- og vildmarkshistorier. Kan evt. også bruges i forbindelse med depoter til ældre.

Jens Andersens Dræbt af en bjørn er et stykke erindringshistorie, landbo- og især vildmarkshistorie, der foregår forholdsvis få år efter 2. verdenskrig, både i Danmark, Norge og Canada. Vi følger Hans, som er opvokset ved et almindeligt landbrug i Himmerland. Børnene har overtaget det daglige arbejde på forældrenes gård, men Hans er en rastløs natur, som vil ud at se verden og i første omgang på en gård i Norge. Her møder han Sonja og senere drager han til den canadiske vildmark. Som det allerede røbes på bogens bagside dræbes Hans af en grizzlybjørn og efterlader Sonja med deres fælles barn. Sproget i bogen er enkelt, nærmest daglig tale, med korte afsnit og mange overskrifter. Kan i sprog, opsats og form minde om en læselet bog for voksne.

En såkaldt jævn mands fortælling og bogen kan minde om andre natur- og landbofortællinger fra ukendte forfattere på små forlag.

Bogen skal evt. formidles på, at den også indeholder en canadisk vildmarkshistorie, hvilket forsiden også signalerer, og som måske kan tiltrække et ældre mandligt publikum. Men sammenlagt er resultatet desværre ikke blevet godt. Sproget er for ubehjælpsomt, med for mange halvdårlige formuleringer, korte afsnit og ikke helt vellykkede overskrifter. Desværre røbes hele historien nærmest på bogens bagside.



Informationer og udgaver