Bøger / faglitteratur til børn

Doping - sporten på sprøjten


Beskrivelse


Gennemgang af de forskellige doping-former og om stoffernes virkninger og bivirkninger samt eksempler på kendte idrætsfolks brug og misbrug af doping.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Keld Lau Larsen

d. 18. dec. 2018

Det er den første bog på dansk om dette aktuelle emne som hidtil har været svært at dække i biblioteket. Forfatteren har tidligere skrevet en række børne-, ungdoms- og voksenbøger, bl.a.: Komnu, Berthe, en ungdomsroman hvor doping er en vigtig del af handlingen. Forfatteren er aktiv idrætsmand og har læst medicin i nogle år. Bogen kommer hele vejen rundt om emnet og får det sat ind ien samfundsmæssig helhed, så det fremstår i en grundig og nuanceret form. Samtidig er den skrevet på et så tilpas lettilgængeligt plan at de fleste kan få udbytte af den. For at vise hvordansportsfolk typisk kommer ind i et misbrug har forfatteren konstrueret nogle historier, der inddrager typiske træk fra kendte tilfælde af doping af idrætsfolk. Hertil kommer en lang række mere ellermindre berømte sager fra det virkelige liv. Der er noget om dopingmetoder, de enkelte stoffer gennemgås med anvendelse, virkning og ulemper. Der sluttes med dopingliste, Dansk Idræts-Forbundsdopingkontrolregulativ,kildefortegnelse samt index. Der anvendes en del fag- og fremmedord, dog uden at gøre sproget særligt svært. Der er rimelig tydelig sats og en række sort/hvide fotos afvekslende kvalitet.