Bøger / faglitteratur / biografier

Dommedag og djævlepagt : Henrik Ibsens forfatterskab - fuldt og helt


Beskrivelse


Biografi over dramatiker og digter Henrik Ibsens liv og forfatterskab. Jørgen Haugans nylæsning af hele Ibsens forfatterskab afmonterer tolkningen af Ibsen som kulturradikal og tegner til gengæld et billede af Ibsen med rødder i kristendommen. For litteraturhistorisk interesserede.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2022

af

af

Martin Minka Jensen

d. 22. juli 2022

Biografi over dramatiker og digter Henrik Ibsens liv og forfatterskab. Jørgen Haugans nylæsning af hele Ibsens forfatterskab afmonterer tolkningen af Ibsen som kulturradikal og tegner til gengæld et billede af Ibsen med rødder i kristendommen. For litteraturhistorisk interesserede.

Jørgen Haugans bog byder på en nylæsning af Ibsens forfatterskab, idet han følger Ibsens egen opfordring til at læse værkerne i kronologisk sammenhæng og ikke springe noget over. Gennem denne læsemåde tegnes et helt nyt billede af den digter, som mange ellers har betegnet som tilhørende kulturradikalismen. Ifølge Haugan blev Ibsen aldrig kulturradikal, men havde derimod rødder i kristendommen, med vægt på kærlighedsbuddet. Det er bogens påstand, at alle Ibsens dramaer på hver deres måde ligger inden for dette univers, hvilket underbygges gennem Haugans værkanalyser. Samtidig er Ibsens livsforløb skildret kronologisk i forlængelse af konkrete værkanalyser. Forfatteren har også skrevet bøger om fx. Martin Andersen Nexø og Knut Hamsun.

Meget omfattende og detaljeret bog. Mennesket og værker analyseres tilbundsgående, hvilket folder historien om Henrik Ibsen ud i alle detaljer. Det er tydeligt at der ligger et omfattende arbejde bag, da den medtager analyse af alle Ibsens værker. Bogen er derfor også mest for mere end almindeligt interesserede i Ibsen og/eller litteraturhistorie.

Kan sammenlignes med Henrik Ibsen der også indeholder analyse af Ibsens værker.


Kristeligt dagblad

d. 7. juni 2022

af

af

Rasmus Vangshardt

d. 7. juni 2022