Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dollarbyen : roman fra Cuba


Beskrivelse


15-årige Mirtas lillebror har astma, og for at få medicinen skal der skaffes dollars. Da hun tager til Havanna for at få penge af deres far, opdager hun hurtigt, at de nemmest skaffes fra turisterne ved prostitution.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1999

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 29. apr. 1999

En god roman for de ældste elever. Handlingen foregår på Cuba, hvor det politiske system, kulturen og levevilkårene er væsentlig forskellige fra vores. Forf. har derfor yderst relevant for læserens forståelse valgt at skrive en side med de vigtigste oplysninger om øen fra 1933 til i dag. Disse fakta suppleres i bogen med præcise stemningsbilleder af cubanernes liv. Mirta på 15 år bor sammen med sin mor, bedstefar og alvorligt astmasyge lillebror i en lille by vest for Havanna. De er fattige, og brorens sygdom kan kun kureres med medicin, der kan købes for dollars, som de ikke har mulighed for at skaffe. Mirta rejser til Havanna, hvor hun vil låne penge af sin far. Han færdes i et betændt miljø af sortbørshajer, alfonser og prostituerede. Dette miljø bliver Mirta uundgåeligt hvirvlet ind i. Hun bliver prostitueret, tjener de nødvendige dollars på turisterne - også et par danskere! - og broren bliver kureret. Trods den tristhed, der er over temaet, er der også varme, kærlighed og sammenhold, og bogens slutning giver håb for Mirta og hendes videre liv.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 1999

af

af

Elin Søborg

d. 29. apr. 1999

I den sædvanlige letlæste stil sætter forfatterparret Koplev og Koester igen fokus på et socialt problem, her i en bog for unge om den 15-årige Mirta, der bliver prostitueret i Havanna. Det er en historie om en pige, der for at skaffe dollars til livsvigtig medicin til sin lillebror, tager til storbyen og der opdager, at den eneste måde at tjene hurtige dollars på er at stille sig til rådighed for turisterne. Undervejs er hun udsat for overfald, voldtægt og grov udnyttelse, men "reddes" til sidst af styrets kampagne mod prostitution, der meget håndfast fjerner pigerne fra gaden. Mirtas meget hurtige udvikling fra enfoldig skolepige til erfaren luder, der tjener mere end 50 dollars ind om dagen bare til alfonsen, virker ikke helt troværdig, måske også fordi person- og miljøtegning er så summarisk, at det mest er de for udviklingen irrelevante billeder, der bliver stående, såsom de tilbagevendende scener med omstrejfende hunde, der slås og voldtager, og de rige udenlandske pornofilmsproducenter. Det undrer også, at det tilsyneladende er i de kredse, hvor der er dollars, at nøden er størst. Hovedindtrykket er, at researchen ikke helt har rakt til at bakke problembeskrivelsen op og sætte den ind i en relevant social sammenhæng. En hurtigt læst og spændende roman for de 13-17-årige.


Aktuelt

d. 2. juni 1999

af

af

Steffen Larsen

d. 2. juni 1999


BUM

Årg. 17, nr. 1/2 (1999)

af

af

Merete Møller Olesen

Årg. 17, nr. 1/2 (1999)