Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Doktor Nukleus - dommedagsscenariet


Beskrivelse


Science fiction. Teenagepigen Cecilie befinder sig lige pludselig midt i et terrorangreb foretaget af robotter i København. Sammen med den unge videnskabsmand Dr. Nukleus forsøger hun at finde ud af, hvem der styrer robotterne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2016

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 1. nov. 2016

Pludselig går ustoppelige robotter til angreb i København, og teenagepigen Cecilie befinder sig midt i det hele. Hun møder videnskabsmanden Dr. Nukleus og prøver sammen med ham, at finde frem til robotternes bagmænd. For science fiction-fans fra ca. 12 år.

Teenagepigen Cecilie prøver at få klassens nørd til at hjælpe sig med en opgave, så hun ikke bliver smidt ud af skolen. Da de sidder på en café, angriber robotter, som er umulige at stoppe, pludselig København og Cecilie befinder sig midt i det hele. Hun møder den excentriske unge opfinder Dr. Nukleus og hvirvles ind i en verdensomspændende historie, hvor terrornetværket Medusas Slanger viser sig at stå bag robotterne. "Doktor Nukleus" har gået som online føljeton på http://doktornukleus.dk/.

Den hæsblæsende og actionprægede historie er generelt velskrevet, selvom forfatteren ikke kender forskel på "ligger" og "lægger" og er usikker på brugen af "ad" og "af". Den er spændende og tempofyldt og vil holde de fleste science fiction-læsere fanget. Bogen er illustreret med tegneserieagtige sort-hvide stregtegninger, hvor lidt af bogens tekst indgår som talebobler. Der er for få tegninger til at det rigtig fungerer som støtte til teksten.

DødshacketRobotmordeneLivshacket, Robotmordene og Livshacket i serien "Det Blå Blod" kan nævnes som andre gode science fiction-bøger om robotterDødshacket, og Livshacket i serien "Det Blå Blod" kan nævnes som andre gode science fiction-bøger om robotterDødshacket, Robotmordene og i serien "Det Blå Blod" kan nævnes som andre gode science fiction-bøger om robotter.