Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Dømt blind - hva' så? : en rejse fra Håbløshedsgade til Mulighedsvej


Beskrivelse


Med udgangspunkt i sine erfaringer med en øjensygdom der langsomt gør ham blind, fortæller Morten Bonde (f. 1973) om hvordan han gennem mental træning har ændret måden han opfatter sine egne begrænsninger og derigennem har opnået et positivt livssyn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2019

af

af

Heidi Mørch

d. 11. sep. 2019

Hvordan vi kan vokse os større end de problemer og ulykker, livet udsætter os for? Meget personlig bog, hvor forfatteren med udgangspunkt i sine egne erfaringer viser at det tilsyneladende umulige er muligt, når man beslutter sig for at gøre det muligt. Af almen interesse.

Forfatteren lider af øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, der langsomt gør ham blind. Bogen er en tredelt hybrid af erindringer og selvhjælpsbog. 1. del beskriver forfatterens livs- og sygdomshistorie, 2. del giver værktøj til og viden om ændring af vaner og adfærd og 3. del er opskrift og inspiration til at arbejde med egne begrænsninger. En konkrete teknik er fx DYT-BYT-TANKER til mestring af negativitet. Forfatteren er senior art director i LEGO-koncernen, og dette er hans første bog.

Inspirerende og livsbekræftende levnedsbeskrivelse i letløbende talesprog med meget håndgribelige værktøjer til, hvordan livskriser og udfordringer kan mestres. Om man bryder sig om formen, hvor værktøjerne pakkes grundigt ind i anekdoter er en smagssag, men personligt synes jeg at det fungerer udmærket.

Andre livsbekræftende beretninger om ikke at give op over for sygdom eller ulykke, men derimod at finde sig selv i forløbet er fx Halv mand - helt menneskeOp med hovedet og Op med hovedet. Ingen af disse introducerer deciderede selvhjælpsteknikkerAndre livsbekræftende beretninger om ikke at give op over for sygdom eller ulykke, men derimod at finde sig selv i forløbet er fx Halv mand - helt menneske og . Ingen af disse introducerer deciderede selvhjælpsteknikker.