Bøger / faglitteratur til børn

Dødsstraf


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Mads Overmark

2006

En ny udgivelse i serien der tager aktuelle temaer op til behandling. Tidligere, af samme forfatter, er bl.a. udkommet Folkemord(2005/05) og Fattigdom. Bogen kommer langt omkring bl.a. med en historisk del, moralske og praktiske problemstillinger samt nogle betragtninger over hvilke grupper, der, i kraft af deres udsatte stilling, ikke bør dødsdømmes. Den ligner de øvrige i serien både hvad angår kvalitet, layout og opbygningen med en informationsdel og debatspørgsmål. De er et rigtig fint udgangspunkt for en diskussion i klassen, men børnene skal have lidt tid til at finde flere argumenter, ellers er der en risiko for, at spørgsmålene begrænser deres stillingtagen. Teksten er ledsaget af mange farvefotos. Bagest findes der statistisk materiale, ordliste, internetadresser og bogtitler til videre fordybelse samt et stikordsregister. Bogen kan anvendes til samfundsfag og projektarbejde i overbygningen samt til børn omkring 12-15 år, som har en interesse i emnet.



Informationer og udgaver