Dødspagten henvender sig til de læsere, der allerede tidligere har stiftet bekendtskab med Grangés bøger, som fx Blodrøde floder, der også er blevet filmatiseret. Men kan man lide gode krimier, så kan man sagtens begynde forfatterskabet med denne bog

.

Den meget kristne politimand Mathieu Durey får nok at se til, da hans bedste ven og kollega igennem flere år, Luc Soubeyras, har forsøgt selvmord. Da Luc var mindst lige så religiøs som Mathieu, forekommer det usandsynligt, at han ville dræbe sig selv og dermed risikere evig fortabelse som synder. Luc overlevede selvmordsforsøget, men ligger i dyb koma. Mathieu tager nogle fridage for at forsøge at opklare, hvad der drev hans ven til selvmord og kommer hurtigt på sporet af nogle meget bizarre mord med religiøse undertoner. Både sprog, bogens længde og personerne er typiske for Grangés bøger. Politiet er meget voldeligt og går ikke af vejen for at banke en tilståelse ud af de kriminielle, og ligfundene bliver beskrevet ned til nærmest mindste detalje. Så man skal ikke være alt for blødsøden som læser. Men er man først gået i gang med Dødspagten, er den svær at slippe igen

.

If. krimisiden.dk minder krimiforfatteren Vargas' bøger om Grangés. Jeg har ikke læst bøger af denne forfatter, så jeg er ikke klar over, om sammenligningen strækker sig ud over, at begge forfattere skriver bøger om politifolk

.

Dødspagten er virkelig god og sine steder noget ulækker, især i beskrivelsen af ligs forrådnelsesproces. Men bogen kan klart anbefales

.