Dødsdansen

Dödsdansen udkom oprindelig i 1901 i to dele. Vi har to danske oversættelser allerede, Vilhelm Østergaards fra 1914, der medtager både 1. og 2. del, og Sven Langes fra 1928 (i: Strindberg:Værker, bd. 7), der kun medtager stykkets første del. Heri følger Sven Holms nye oversættelse Lange, og det er for så vidt en udmærket disposition, idet dramaets anden del kun føjer lidet nyt tilden intense 1. del, der mageligt - også opførelsesmæssigt - kan stå alene. - Selvfølgelig er der forskelle de tre oversættelser imellem, og sammenholdt med Holms tekst forekommer forgængerne miglidt knirkende eller omstændelige, hvor det synes at have været Holms primære ærinde at lave en smidig og lidt mere moderne version. - Blandt divergenserne kan Alices sidste replik - en vigtigreplik - fremhæves. Hvor den svenske original har: »Ja, må ske!« oversætter Lange til: »Ja, maaske . . .« og Østergaard til: »Ja, maaske!«, mens Holm strammer replikken op til: »Så lad det ske!« -Den nu foreliggendeoversættelse vil være en selvfølgelig anskaffelse, hvor man ikke har en anden version af denne levende klassiker, og en udmærket supplerende anskaffelse, hvor man gerne vil haveen god moderne læsetekst (som givet også vil lade sig opføre) på hylden.

Læs hele vurderingen