Dødens triumf er en kulturhistorisk skildring af menneskets holdning til døden og dødens realitet. En beretning om de forestillinger af religiøs, kunstnerisk, litterær, retslig og andenkarakter, som livsafslutningen har fremkaldt gennem tiderne. Forf. tager udgangspunkt i middelalderen med dens forestillinger om Himmel og Helvede, Dommedag og Skærsild, videre op gennemrenaissancen, oplysningstiden og romantikken frem til vor tid, hvor døden er blevet skubbet til side - ja ligefrem fornægtet en plads - i vor bevidsthed. Forf. ser dog nu visse opbrud i denneholdning. En begrebsverden der undervejs i historien har ændret karsikter, men som til stadighed har været og er genstand for kunstnerisk fortolkning og forsøg på erkendelse. Emneområdet er stortog på den beskedne plads kommer forf. vidt omkring, fra litteraturens verden: Dante's Den guddommelige komedie, Petrarca, Boccacio, Montaigne og de hjemlige: H.C. Andersen, Holberg, arkitektonisk:kongegravene i St. Denis udenfor Paris -og i Roskilde Domkirke, gravmæler, mindeparker, Assistens Kirkegård m.v. Et kulturhistorisk strejftog omkring et emne, der vedkommer alle, i en udgivelseder måske kan siges at supplere de senere års mere 'terapeutiske' udgivelser indenfor området.