Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dødens forgård


Beskrivelse


Sara og hendes forældres forsøg på at komme til Sverige i 1943 lykkes ikke, og sammen med mange andre jøder bliver de transporteret til Theresienstadt, hvor de lever under forfærdelige forhold indtil befrielsen i 1945.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2004

af

af

Elin Søborg

d. 6. aug. 2004

Nylige besøg i koncentrationslejren Theresienstadt har inspireret henholdsvis forfatter og illustrator til denne beretning om de jøder fra Danmark, der blev taget af tyskerne i oktober 1943. Den er skrevet på baggrund af de beretninger fra overlevende, der findes i Frihedsmuseet, men er en roman, hvor forløbet opleves gennem den ca. 14-årige Saras øjne. Hun og hendes forældre, flygtet til Danmark fra Berlin i 1938, fanges under flugten til Sverige, og vi møder dem først på den forfærdelige togtur sydpå, siden følger vi dem ind i ghettoen og i episoder under deres fangenskab, indtil de udsultede og afkræftede hentes af de hvide busser i 1945. Historien fortælles i korte, intense afsnit, som trods det lidt tunge og ikke altid ganske mundrette sprog, virker spændende, men den er også så episodisk, at man opfatter forløbet som kortere, end det faktisk er, og miljø og personer, selv Sara og hendes forældre, får aldrig rigtigt liv, så gruen erkendes men føles ikke rigtigt af læseren. Der indledes og afsluttes med korte faktaafsnit. De gennemgående illustrationer er stemningsfulde kultegninger, der passer til det dystre emne, men, ligesom forsiden, virker de mest henvendt til voksne. På trods af den åbne typografi kan bogen på grund af det svære sprog først læses fra ca. 12 år.