Bøger / faglitteratur til børn

Døden


Beskrivelse


Døden er en del af livet. Vi skal alle sammen opleve den. Og det er slemt at miste nogen, man holder meget af. Overalt i verden har man regler for, hvad man gør, når mennesker dør. Det kommer an på, hvilken tro man har.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik Munch Jørgensen

2007

God fagbog for de 8-11-årige om døden. Bogen er velegnet til lystlæsning på trods af emnet, til tema- og projektarbejde eller i forbindelse med faglige læsekurser, hvortil der findes kopisider.

Døden er et emne, som berører os alle. Denne letlæste fagbog kommer godt rundt om emnet og indeholder mange relevante informationer. Bogen er, som de øvrige udgivelser i serien De små fagbøger, opbygget som en decideret fagbog med indholdsfortegnelse, stikordsregister og meget strukturerede kapitler. Emnerne er bl.a. livets cyklus, hjernedød, transplantationer samt begravelsesritualer i forskellige religioner. Bogen er velskrevet, men indeholder mange for målgruppen svære eller ukendte ord, som dog forklares på imponerende vis, det lave lix-tal taget i betragtning. Alle kapitler indeholder gode og informative billeder og illustrationer.

Der er skrevet mange bøger om døden for børn. Denne bog adskiller sig fra de øvrige ved at fokusere meget lidt på de følelsesmæssige aspekter. Fokus i denne bog er på de faktuelle informationer. Bogen er derfor et godt alternativ og supplement til de øvrige udgivelser om døden.

En velskrevet og informativ bog om et evigaktuelt men trist emne, som berører alle på et eller andet tidspunkt.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 8 (2007)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 60, nr. 8 (2007)