Døden og blæsten : himmeldigte

Intens, stram og sensitiv digtsamling om samspillet mellem det indre og ydre i mennesket. For interesserede i moderne dansk lyrik.

Juliane Preislers digte er korte og formmæssigt stramme: "Stormen/gik et/andet sted hen/og tog afdøde/med sig/der blev/personstille//". Digtet er karakteristisk for samlingen, der er tematisk opdelt i to dele, som titlen indikerer: "Døden" og "Blæsten". Trods titlen er digtene løfterige og håbefulde.

JP skriver minimalistisk, intenst og alvorligt - men ikke tungt. Trods de lidt dystre overtoner i titlens anslag, bevæger de tætte og opsætningsmæssigt smalle digte sig (og læseren) videre. Der er hele tiden et smukt og sikkert glid i digtene mellem det abstrakte og konkrete. En kontrast der sikrer dynamik og fastholder: "De vilde roser/lå og glimtede/den næste morgen/på ternet dug/i køkkenet/som i et eventyr/læst bagfra/du er et fyrtårn/over hav af år/du vokser stadig/frem af horisonten//". Elegant! JP's lyriske felt kredser over tid om ensomhed, kærlighed og de følelsesmæssige belastninger, der følger med - både i opvæksten og voksenlivets parforhold. Men først og fremmest er det sikkert, fintfølende og sanseligt: "De nygifte/nipper af/hinanden/før/kagen// - værsgo, der er serveret!.

Tilbage ser vi på store erotiske digtere som Aarestrup og Claussen - og i nutiden JP's egen samling Højtelskende og Lone Højslevs intense digte.

Læs hele vurderingen