Det er en mildere og mere lun Nordbrandt end tidligere set, man møder i disse erindringer fra barndommens land. I samtale med det indre Tigerdyr - Peter Plys' gode ven - har forfatteren efter 11. september mest lyst til at skrive en børnebog. I stedet fremmaner han sin egen barndom. Fra fødslen samtidig med bombardementet af Shellhuset gennem familielivet i de grå 50'ere på Østerbro, i Lillerød og i Korsør til gymnasietidens psykiske vanskeligheder og spiseforstyrrelse. Af og til med spring til nutiden, når hændelser her bringer fortiden frem. Alt huskes helt uden sentimentalitet og nostalgi, men trods de hårde odds for et med hans egne ord asocialt barn, der hverken kunne lide de andre børn eller pædagogerne, er bogen båret af lune og selvironi. Den indskriver sig smukt i den tradition for barndomserindringer, hvis seneste eksempel er af den jævnaldrende Nørregård-Nielsen. Der er dog en hel verden - eller et miljø - til forskel. Nordbrandt har skrevet en charmerende bog og synes at have forsonet sig lidt med et Danmark af både i går og i dag.