Bøger / skønlitteratur / roman

Døde øjne


Beskrivelse


I Bristol hærger en bestialsk og selviscenesættende seriemorder. Kriminalkommissær Michael Lambert har orlov, men melder sig på banen for at opklare sagen. Efterhånden indser han, at han selv kan være udset som det næste offer. For læsere af hæsblæsende og voldsomme engelske krimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 20. jan. 2023

I Bristol hærger en bestialsk og selviscenesættende seriemorder. Kriminalkommissær Michael Lambert har orlov, men melder sig på banen for at opklare sagen. Efterhånden indser han, at han selv kan være udset som det næste offer. For læsere af hæsblæsende og voldsomme engelske krimier.

Efter en personlig tragedie har Michael Lambert orlov fra politiet, og hans ægteskab er ved at gå i stykker. For 20 år siden blev Lamberts studiekammerat dræbt og hans øjne skåret ud, og gennem årene er yderligere 11 personer blevet dræbt på samme måde. Seriemorderen bevæger sig i Lamberts retning, og Lambert tager udfordringen op. Han samarbejder mere eller mindre uofficielt med forskellige politienheder, men seriemorderen er hele tiden et skridt foran. Alt eskalerer voldsomt, og ikke alene er Lambert og hans gamle venner i livsfare; det er den kvindelige kommissær, som Lambert er ved at forelske sig i, også. Det er første bind i en serie om Michael Lambert, og der findes en hel række endnu ikke oversatte. På dansk findes der desuden serien "En Louise Blackwell-krimi" af Matt Brolly, hvor den første er Tidevandet.

Krimien har et voldsomt og spektakulært plot kombineret med et højt tempo. Den er ikke helt vellykket og overbevisende, da de mange personer ofte er endimensionelle, ligesom der er løse ender. Det er ikke nogen lovende start på serien.

For andre engelske krimier i samme genre se fx forfatterne Robert Bryndza, Val McDermid og Peter Robinson.