Bøger / faglitteratur

Dødbringende våben : amerikansk våbenkultur gennem fire århundreder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2000

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 8. sep. 2000

Forfatningen garanterer enhver amerikaner retten til at eje og bære våben, men den megen vold, der udøves med disse millioner af håndvåben, bringer til stadighed spørgsmålet op til diskussion. Denne bog omhandler amerikanernes forhold til våben fra kolonitiden 1607 til vor tid med udgangspunkt i Columbine High School massakren 1999, hvor der foruden de unge gerningsmænd dræbtes 12 elever og lærere. Man kommer også ind på baggrunden for våbenkulturen: Kolonitiden, traditionen for borgermilitser, den eksplosive stigning i antallet af håndvåben fra sidst 1960'erne samt 1990'ernes våbenlobby og ultrakonservative småhære. Bogen er illustreret med s/h billeder og sat kompakt i to spalter i ret lille sats. Der er fine fremhævede artikler f.eks. omk. filmvold, cowboymyten og paralleller til situationen i Danmark. Emnet er aktuelt, og anvendelsen i biblioteket vil primært være opgaver på gymnasieniveau. Men stofmængden omk. det afgrænsede emne kan til dette formål næsten virke overvældende, og efter min vurdering havde bogen desangående været bedst tjent med en opstramning. Men fagligt er der på ingen måde noget at sige den på, og har man interesse for amerikansk historie, er der tale om spændende læsning. Forfatteren har flere udmærkede bøger om USA's historie bag sig, og emnet ses ikke tidligere beskrevet på dansk i bogform.